Fakta
Betegnelsen ”hælspore” benyttes ofte i hverdagen ”lidt i flæng” som betegnelse for lidelser, der giver smerter omkring hælen eller under svangen.
Selve den lidelse, man tænker på, når man siger “hælspore”, er en irritationstilstand (inflammation) i svangsenen i det område, hvor den sidder fast på hælknoglen. Det begynder at gøre ondt, når der kommer en overbelastning af området, der gør, at inflammationen forværres.
Smerten opstår ofte ifb med intensiv belastning af foden/svangen fx meget sport og gentagne stød i foden eller ved brug af fodtøj, der ikke støtter korrekt. Nogle gange kan man ikke forklare, hvorfor det opstår.
Behandling med akupunktur
Jeg vil oftest foreslå 3-5 behandlinger hurtigt efter hinanden, da det har vist sig at være mest effektivt.
Det gør jeg, da flere behandlinger hurtigt efter hinanden “kick-starter” kroppens egen helbredelsesproces, som jo er den, vi skal have i balance igen.
Langt de fleste oplever en stor forandring allerede efter første behandling.
Til behandling af hælspore har jeg også rigtig god erfaring med at kombinere akupunktur med den infrarøde TDP lampe, som går i dybden af det smertende område. Det sammenholdt med nålene giver en fantastisk kombination og et super resultat.